Det skøre sind

Så længe jeg husker har jeg altid været genert, over i det helt ekstreme. Jeg har altid ladet andre tage initiativet til kontakt.
Husker da jeg som 4 eller 5årige mødte en af mine bedste barndomsvenner. Jeg havde set hende og hendes mor køre forbi mange gange, jeg havde bare kigget tavst på, uden at sige hej, som jeg jo gerne ville. Men så kom den dag, hvor hun sagde hej til mig, og sådan blev vi venner. Der gik årevis før jeg turde at gå ind og banke på døren ved dem, for at spørge om hun  kunne lege. Så jeg cyklede bare lidt frem og tilbage ude på vejen, for de ville da opdage det. Jeg havde problemer med at sove andre steder end hjemme, bare fordi jeg simpelthen ikke rigtig turde at gå på toilet eller at spise. Sådan nogen ting skete først efter lang tid, når jeg følte mig nogenlunde tryg i omgivelserne, og det selvom jeg næsten kom nogen steder dagligt.

I skole tiden havde jeg en fast flok venner. Jeg snakkede dog vist med de fleste, men der var da selvfølgelig nogen favoritter. Jeg husker dog tydeligt hvor rædselsslagen jeg var for at blive kaldt op foran tavlen. Bange for at dumme mig, sige nogen forkert eller snuble. Så de gange jeg blev kaldt op, fejlede jeg ofte, fordi jeg ikke kunne tænke klart når alle de andre tanker kørte rundt.
Dette stod på hele min skolegang, og har fået fortalt at det kan have gjort mine mundtlige karakterer blev lavere.

Angsten var nok også grundlaget til jeg som 16årige prøvede at tage mit eget liv. Et angst anfald.
Jeg husker tankerne fra den morgen. ‘Hvorfor er jeg sådan en freak’, ‘Hvorfor er jeg ikke bare glad som de andre’, ‘Alle hader mig’, ‘Jeg gør intet rigtig’, ‘Folk vil have det bedre og nemmere uden mig’. Gentagelse, gentagelse og gentagelse.

De sidste 5 år har været op og ned.
Som 18årige kom jeg på kontanthjælp, med note om jeg ikke var i stand til at kunne arbejde eller tage uddannelse.
Jeg var igennem en del sagsbehandlere, som ikke kunne nå at hjælpe i den korte tidsramme jeg havde dem. Efter flytning, blev jeg kaldt en løgner, selvom jeg sad med psykisk sammenbrud foran en sagsbehandler. Stod overfor folk som ikke troede mig, og blev ved med at presse på at jeg jo bare skulle have en uddannelse. Efter et godt stykke tid kom jeg til en psykiater, som gav mig det gode råd at jeg skulle tage mig sammen, fordi jeg jo var ung. Noget jeg bestemt ikke var tilfreds med, for hvis det bare var så let, havde jeg gjort det. For inderst inde ønsker jeg ikke at skulle være på kontanthjælp hele mit liv!
Foråret 2013 var jeg heldig at få tilbudt hjælp, i form af nogen gruppe samtaler, med andre der har angst. Jeg var ekstremt skeptisk, for hvad skulle to personer kunne hjælpe mig med, når de ikke selv havde prøvet det. Og tanken om at sidde sammen med 5 andre, skræmte mig helt enormt! Men må indrømme at det var en af de bedste oplevelser jeg har haft, når det omhandler angst. For lærte SÅ meget, både om mig selv og om angst.
Samme forår fik jeg tid ved en psykiater som tager sit job mere seriøst, og som faktisk ville hjælpe mig. Efter nogen samtaler fik jeg en diagnose, som kommunen og jeg længtes efter. Jeg har depressive symptomer og angst, mest den sociale.

Dog måtte jeg jo brat stoppe, da jeg flyttede hjem til Nordjylland.

Siden flytningen hjem, har jeg fået det bedre. Jeg føler mig mere fri og har mere mod på at prøve.
Nej er ikke “rask”, og der er stadig en del ting som giver mig problemer i hverdagen. For eksempel har jeg hele weekenden været i begge rema1000 i denne by. Af den simple årsag at jeg ikke turde at spørge om en vare i den butik tættest på mig, så cyklede omkring 3km for at nå den næste. Og i dag måtte jeg spørge min mor om hjælp til at spørge. Synes det er flovt når jeg tænker over det.
Selv cykelture kan give mig angst. Halsen snørre sig sammen og jeg hiver efter vejret. Er meget bevidst på hvor dum jeg ser ud, og får det endnu værre.

Men en dag, vil jeg kunne holde min angst nede, kontrollere det hele bedre. Og en dag vil jeg tage en uddannelse, til hvad ved jeg ikke. Og måske en dag kan jeg hjælpe andre med deres angst?

Hvis man sidder med et spørgsmål til mig, så stil det endelig.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s